Et udsædvanligt møde

AF: PETER SPORLEDER, SOGNE- OG FELTPRÆST, BYRÅDSKANDIDAT (V), AARHUS, HJULBJERGVEJ 177, HØJBJERG

Publiceret 01. juli 2017

Læserbrev

Jeg har haft et møde med en (tidligere) rocker. Ikke bare et almindeligt møde, men et usædvanligt, overraskende og anderledes møde.

Jeg skulle mødes med Torben, stifter og mentor hos HeadON – et exit-program, hvor man hjælper unge ud af kriminalitet.

Jeg var ikke mere end lige kommet ind af døren, og der var han! Større end jeg havde forestillet mig, og jeg blev paralyseret af de mange tatoveringer – ned ad begge arme og op ad nakken, men et klippefast håndtryk og et stort smil førte mig tilbage til virkeligheden.

Kaffen kom på bordet, og Torben fortalte om sin fortid i en af landets store rockerklubber, om sin tid i fængslet, om misbrug, om vold og afstraffelse, og om ting, som de fleste af os kun har set i amerikanske film. Men så, lige pludselig, springer han op af stolen. For en af “hans drenge” (de unge mænd, som Torben er mentor for) er lige kommet og skal naturligvis have en krammer. For sådan er det her hos mig, siger Torben med et fast blik.

Han fortæller videre om, hvordan det hele en dag for mange år siden bare blev for meget. Hvordan han besluttede sig for at forlade det miljø og den verden, han var så meget en del af. Om årelange venskaber, som med ét forsvandt, om at vende ryggen til alt det kendte, og om at begynde et helt nyt og ukendt liv og en ny tilværelse, som man ikke anede hvordan ville være. Om de daglige kampe – med og mod systemet, med sig selv og med dæmonerne.

Og han fortæller om sit hjertebarn, “HeadON”. Smilet, glæden i øjnene og iveren i stemmen, når han taler om vigtigheden og nødvendigheden af at støtte og hjælpe de unge – at være der for dem – møde dem i øjenhøjde med medmenneskelighed og værdighed – det er ikke til at tage fejl af!

Sjældent har jeg mødt et så dedikeret menneske. Som imod alle odds har vist sig selv og omverdenen, at hvor der er vilje, er der vej. Som brænder for at hjælpe andre til ikke at gå den vej, han selv gik. Et menneske, som er autentisk, ærlig, vedkommende, venlig, imødekommende og ægte.

Og netop det menneske – ham den store mand med de mange tatoveringer – altså ham den tidligere rocker – han viser os (og alle vores fordomme), at verden sjældent er, som den umiddelbart ser ud, og at der gemmer sig mere og meget bag det ydre. Det ydre, som vi tit og ofte har det med at bedømme og fordømme andre mennesker ud fra.